Moderne og industrielt look
Ved Valby Station udlejes moderne og fleksibelt kontorareal, i den tidligere produktionsejendom, som i løbet af de seneste år er blevet restaureret og i dag fremstår som en moderne kontor- og detailejendom.
Stueetagen er udlejet til forskellige former for restaurationsbrug og fremstår smart og lækkert med en optimal integration til ejendommens gård.
Der er adgang til kontorarealerne via gården, som vender over mod Spinderiet samt adgang fra perronen på Valby Station.
Valby Station er en af landets største stationer hvor både regional- og Intercitytog gør stop, og hvortil Spinderiet har konsolideret sig som den primære indkøbsmulighed i Valby og tiltrækker mange handlende fra store dele af København.
Lejemålet råder med et industrielt look over 1.213 m² fordelt på to plan, som byder på en bred variation af både cellekontorer, depoter, køkkenfacilitet, personalevelfærd samt store åbne kontormiljøer.
Der er til begge kontoretager adgang med elevator fra gadeplan.