Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af bro. Tabte muligheder er en af livets store skandaler. Hver gang du vælger noget til, vælger du andet fra. Både fordi du har begrænset tid og energi til rådighed, og formentlig også fordi der er et maksimumbeløb for overtrækket på dit kreditkort. Ja, du fornemmer nok, at det bliver alvor på bloggen i dag. Men op med humøret. For i det her indlæg lærer du, hvordan du kan vende princippet om tabte muligheder til din fordel. Så kan du bruge det til at prioritere såvel egne arbejdsopgaver som virksomhedens strategiske initiativer bedre. Frygten for at gå glip af noget Princippet hedder med et lixtungt ord mulighedsomkostninger. Og det er i alle områder af dit liv. I dine indkøb og investeringer, i dit valg af bolig, partner og fritidsaktiviteter. Hvis du køber ny Gucci-taske, så må sommerferien gå til Tåsinge snarere end Toscana. Hvis du tager i byen med Susanne i aften, går du glip af tid med din mand og sofa. Og hvis du vælg

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af AS3 Transition Hvorfor bør en virksomhed have en stresspolitik, og hvad skal den indeholde? En nedskreven politik og aktiv stillingtagen vil være en stor fordel i mange virksomheder. Læs mere her. Hvorfor en stresspolitik giver mening  En af de mest klare fordele ved en stresspolitik er, at alle har mulighed for at kende rammerne og ambitionerne i virksomheden eller organisaitonen. Det skulle gerne bidrage til at reducere antallet af medarbejdere med langtidsstress, hvilket vil få sygefraværet til af falde. Det er til fordel for alle. En anden fordel er eksempelvis employer-branding. Når man som virksomhed giver udtryk for, at virksomhedens eller organisationens arbejdsmiljø er væsentligt og et prioriteret indsatsområde, er man samtidig en mere attraktiv arbejdsplads. Det kan få betydning for både fastholdelse af eksisterende medarbejdere og tiltrækning af nye højt kvalificerede medarbejdere. Også selve stemningen i hele virksomheden eller

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Godt Arbejdsliv Jeg undrer mig over, hvorfor der er et stigende antal danskere, der bliver syge på grund af stress. Den hyppigste forklaring jeg hører, når man er blevet syg af stress, er, at arbejdet er for hårdt og for krævende. Hvordan kan vi blive syge af at arbejde, når vi arbejder så lidt? Men kan det virkelig passe, at vi bliver så syge af at arbejde, når vi aldrig har arbejdet så lidt, som vi gør nu? Hvis vi ser på udviklingen af, hvor meget ferie vi har fra arbejdet, så taler nedenstående tabel sit tydelige sprog: (Arbejdermuseet og LO) Vi har altså nu mindst 6 uger om året, hvor vi kan restituere fra vores krævende arbejde og gøre lige, hvad vi har lyst til. Det burde jo skabe en forbedring i vores helbredstilstand med så meget tid til at pleje os selv og slappe af. Vores arbejdstid har aldrig været kortere Vores ugentlige arbejdstid er også faldet gevaldigt henover de sidste knap 100 år. Siden 1991 har vores ugentlige arbejdstid

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af AS3 Transition Hvorfor bør en virksomhed have en stresspolitik, og hvad skal den indeholde? En nedskreven politik og aktiv stillingtagen vil være en stor fordel i mange virksomheder. Det kan du læse meget mere om i dette indlæg. Handling forankret hos topledelsen En stresspolitik skal have en klar vision. Den er essensen af alt det, som virksomheden forsøger at opnå med stresspolitikken og viser det ambitionsniveau, som virksomheden lægger i projektet. Det kræver, at topledelsen er involveret som ankermænd. Jeg har for nylig holdt et oplæg om stress og trivsel hos en virksomhed. Her handlede 8 ud af 10 frustrerede spørgsmål om, at topledelsen ikke var en del af processen. Medarbejderne kunne sagtens få øje på ordene, men de oplevede ikke handling. Handling forankret i topledelsen. Men topledelsen skal stå på mål for den vision, stresspolitikken er baseret på – både i handling, ord og adfærd. Stresspolitik er udbedrende eller forebyggende En