Engros/showroom/kontor med særdeles god synlighed
Sjældent udbudt lejemål som er meget velegnet til engros, kontor, showroom eller andet.
Lejemålet har tidligere huset Huscompagniet og Klimacenter, som har haft showroom/udstilling fra adressen. Lokalerne er nu ledige til en ny lejer, som søger et godt, stort og indbydende lejemål med en markant eksponering mod Østre Ringvej, hvor der i gennemsnit kører mere end 10.000 biler forbi dagligt, iflg. data fra Næstved kommune.
Lejemålet er opført i betonelementer, hvori facaden mod Østre Ringvej er opført i et stort glasparti, herudover er der flere ovenlysvinduer som er med til at give et godt og naturligt lysindfald i lejemålet. Lokalerne indeholder ligeledes toilet, tekøkken, store arealer til salgsareal/showroom samt to mødelokaler. Indretningen kan nemt tilvirkes efter aftale med udlejer, således, at det tilpasses lejers ønsker og behov. Lokalerne er indretningsvenlige, og mulighederne mange.
Ejendommen har det bedste energimærke A1, der er etableret solceller på taget, forbrugsomkostningerne er dermed minimale.
Til lejemålet hører et større parkeringsområde, hvor personale og kunder kan holde.
Saint Gobain er lejer af hele ejendommen, der vil derfor blive indgået en fremlejekontrakt med kommende lejer(fremlejetager).
Anvendelsesmulighederne er mange, men lokalerne vil være ideelle for en virksomhed, der både har behov for salg, udstilling og kontor under samme tag.