Varierende størrelser kontor fra 24,5 - 228 m²
Ejendommen er strategisk placeret blot få meter fra motorvej E20, som giver nem og hurtig adgang til resten af landet og det europæiske motorvejsnet. Med Nordensvej beliggende i Trekantsområdet ved Taulov mellem Kolding og Fredericia, er det den optimale placering for virksomheder, der har behov for hurtig og effektiv transport til og fra deres virksomhed.
Med lejemål i varierende størrelse er ejendommen velegnet til virksomheder i forskellige størrelser, uanset om det er en lille iværksættervirksomhed eller en større etableret virksomhed. Her kan du finde lejemål lige fra 24,5 m² til 65 m² og helt op til 228 m², hvilket gør ejendommen utrolig fleksibel og passer til virksomheders forskellige behov. Til lejemålene er der en fælles kantine.
Interiøret er præget af gode lysindfald fra store vinduer, der skaber et lyst og inspirerende arbejdsmiljø. Troldtekt lofter bidrager yderligere til en behagelig akustik og en god atmosfære i ejendommens rum.
Der er gode parkerings- og tilkørselsforhold, som gør det nemt for såvel medarbejdere som kunder og samarbejdspartnere at komme til og fra ejendommen.