God geografisk beliggenhed tæt på indfaldsveje
Ejendommen er i 2 plan, hvor der udbydes kontorlokaler på 419 m2 på 1. sal og på 90 m2 i stueetagen. Der er flere opdelingsmuligheder på 1. sal, så lejemålets størrelse kan tilpasses jeres behov.
Når man træder ind ad indgangspartiet, mødes man af en fin fordelingsentré med trappe op til lejemålet på 1. sal.
Kontorarealet er fordelt ud på flere lokaler, som både kan anvendes til cellekontorer eller mødelokaler. Lejer har mulighed for at istandsætte og derved mulighed for at etablere et mere åbent kontormiljø, hvis ønsket.
Desuden er der et stort lokale med tekøkken i lejemålet på 1. sal med masser af spiseplads. Dette lokale kan ligeledes anvendes til arrangementer eller møder.
Trods at det er oplagt at modernisere ejendommen, fremstår lejemålene meget velholdt og i pæn stand.
Derudover er der indrettet et større fitnessrum, som kan benyttes af ejendommens lejere mod et mindre kontingent.
På 1. salen findes 2 toiletter og 1 toilet i stueetagen, samt badefaciliteter.