* Attraktiv erhvervsandel med hjørnebeliggenhed
* 55 m² butiksareal med mulighed for udeudstilling
* Anvendelse: butik/detail
* Pæn stand
Erhvervsandel
Denne højloftet og charmerende erhvervsandel har en optimalt udnyttelse af kvadratmeter, hvor kunderne allerede uden for butikken mødes med en indbydende og stor udstiling af butikkens varer. Når kunden efterfølgende bevæger sig indenfor, trædes der ind i et mindre kunde butiksområde, med god plads til yderligere udstilling samt en fin og tilgængelig betalingsdisk. Der er store glasfacader ud mod Frederikssundsvej, som bidrager med et dejligt lysindfald ind i butikken, der både er til gavn for kunder og samtidig skaber et lyst arbejdsmiljø for personalet. Herudover giver den store glasfacade gode muligheder for eksponering af forretningens udvalg hvortil hjørnebeliggenheden yderligere øger butikkens synlighed udefra. Bag disken er der et rummeligt arbejdsareal til brug for butikkens personale, hvor der både er mulighed for brug af arbejdsborde samt vask. Bagerst i butikken er der adgang til et mindre personaleområde samt personaletoilet. Erhvervsandelen fremstår generelt meget præsentabel og er renoveret for ca. 3 år tilbage.
Beliggenhed
God og synlig beliggenhed ud mod den trafikkerede Frederikssundsvej i Brønshøj, hvor der dagligt er mange forbipasserende. Butikkens hjørnebeliggenhed er placeret lige uden for en vejkryds/fodgængerovergang, hvilket øger de forbipasserendes opmærksomhed, når der ventes på, at man kan bevæge sig videre i trafikken. Området byder på et stort udbud af indkøbsmuligheder, takeaway steder samt specialbutikker, og herudover er infrastrukturen super god på en af hovedstadens største indfaldsveje, buslinjer og s-tog.
Ejendommen/andelsforeningen:
Erhversandelen er beliggende i en veldrevet andelsboligforening. Ejendommen er pæn og præsentabel for både bolig- samt erhvervsenhederne.
Anvendelse
Erhvervsandelen kan anvendes til almindelig detail/butik, hvor nuværende anvendelse er blomsterforretning.