SENEST SET
FAVORITTER

Kræmmergade 3A, 6800 Varde

Butik med fantastisk placering i gågade

296.200,-
Årlig leje inkl. drift
SE HOS MÆGLER
Telefon +45 7610 XX XX Se nummer
E-mail xx@edc.dk Se e-mail
Mægler Bliv kontaktet
Jeg accepterer hermed, at mægler/udbyder af dette emne kan kontakte mig pr. e-mail og telefon og samtidig accepterer jeg at Ejendomstorvet.dk sender mig e-mails med lignende emner i området helt uforpligtende.
Jeg accepterer ovenstående betingelser
KONTAKT MÆGLER
GEM TIL SENERE
Sagsnummer: 67001718Type : Detailhandel/butik

Særdeles flot butik i Varde med stor synlighed og let tilgængelighed ved passage mellem gågaden og den største P-plads i området

Flot og velindrettet butikslejemål på i alt 312 m2 med attraktiv beliggenhed i nyrenoveret gågade

På en af de allerbedste placeringer i gågademiljøet i Varde – ved passagen mellem gågaden og stor offentlig P-plads med gratis parkering – udlejes dette butikslejemål, der de sidste 25 år har været anvendt som tøjforretning.

Butikken er særdeles smagfuldt indrettet med ca. 3,5 meter til loftet, hvide glatte vægge, lyse gulve og troldtektlofter – ligesom der er gode lysindfald fra de store vinduespartier i facaden og langs siden af butikken, der vender ud mod passagen og som giver udstillingsmuligheder.

Lejemålet kan overtages komplet med nyere belysning, tilstedeværende inventar og interiør samt installationer som varmeblæser og tyveriscanner ved indgangen.

I stueplan udgør lejemålet 220 m2 og rummer – udover butikken – en bagindgang (personaleindgang), frokoststue, kontor samt lille depot, der er afskærmet

Fra repos ved bagindgangen er der adgang til kælderen på 92 m2, der rummer flere lagerrum, toiletfaciliteter og garderobe. Kælderen er tør og meget anvendelig, og har desuden en fornuftig loftshøjde.

Selve ejendommen, som lejemålet er beliggende i, er oprindelig opført i 1898 og er en smuk velvedligeholdt ejendom med mange flotte detaljer og udsmykninger på facaden. Ejendommen har senest i 1998 gennemgået en større ombygning, hvor nærværende lejemål blev til i dens nuværende form.

Handelsmæssigt er det er en de bedst placerede ejendomme i gågaden, idet der langs af lejemålet er en passage for gående mellem gågaden (Kræmmergade) på den ene side og midtbyens største P-plads (Murtfeldts Plads) på den anden side. Som ”prikken over i’et” har gågaden gennemgået en stor renovering og fremtræder nu som en smukt anlagt gade med stilfuld belægning, belysning m.m., der matcher Vardes DNA som en kongelig privilegeret købstad.

For yderligere oplysninger om dette lejemål, eller aftale om besigtigelse – kontakt EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Området:
Varde er i dag en by med 14.177 indbyggere (2021), men kan dateres helt tilbage fra 1100-tallet. En kongeborg blev omkring år 1300 opført på et endnu eksisterende voldsted og byens ældste købstandprivilegier stammer tilbage fra 1442, hvor Varde Å spillede en vigtig rolle for byens udvikling og status.

Byen er en hyggelig og levende handelsby med gode faciliteter og shoppingmuligheder og har et særligt stort og smukt torv, der forbinder gågaderne og som hvert år danner rammen om alt lige fra børneloppemarked, julekalenderåbning i december, torvedage i sommerhalvåret samt koncerter og sportsarrangementer.

Byen har en bymidte præget af det gamle købstadsmiljø, hvilket gør den velbesøgt som ferie- og turistby i sommerhalvåret, da afstanden til Vesterhavet og de populære strandbyer ikke er særlig stor.

Som Danmarks 2. største turistkommune (efter København - målt på antal overnatninger), og som 'hovedstad' i landets geografisk 5. største kommune, er byen således det naturlige handelscentrum for et meget stort opland. Denne position forventes udbygget de kommende år, idet særligt bymidten de seneste år har gennemgået en mærkbar positiv forvandling gennem forskønnelse af gader og stræder samt udvikling af hidtil uudnyttede ”hotspots” med kunst og oplevelsesrum.

”Nationalpark Vadehavet” er på UNESCO’s verdensarvsliste på linje med pyramiderne og Den Kinesiske Mur. Størstedelen af Vadehavets landområder ligger i Varde Kommune og er er Danmarks største nationalpark med natur i verdensklasse. Det unikke naturområde består af hav, strand, øer, søer, mudderflader, marskland og vandløb, og har et helt specielt plante- og dyreliv som følge af tidevandets indflydelse på omgivelserne. I Varde Kommune strækker nationalparken sig gennem Varde Ådal og helt ind til Vardes bymidte.

Forslag til anvendelse

Butik
Tøjforretning

Økonomi

Årlig leje
296.200,-
Årlig leje inkl. drift i alt kr.
296.200,-
Md. leje inkl. drift i alt kr.
24.683,-
Årlig leje inkl. drift pr. m²
1.346,-
Årlige driftsudgifter kr.
0,-
Årlige driftsudgifter pr. m²
0,-

Lokalet

Etage areal
220 m²
Sekundært areal
0 m²
Grund areal
0 m²

Faciliteter

Depot
Garderobe
Gratis parkering
Lagerrum
Parkering
Toiletfaciliteter
Kontor

MARKEDSINDEX

Spørgsmål og svar
SYDJYLLAND / Detailhandel/butik / - Mar2024

SAMME PRISLEJE

Søg på flere Søg på flere
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
FREMHÆVET
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   

SAGER FRA OVER 200 ERHVERVS­MÆGLERE

Alle vores mæglere