Indbydende butikslokale i Københavns smalle stræder
Velkommen i Københavns historiske Stræder. Her tilbydes et butikslokale placeret lige dér hvor historiens vingesus møder strædernes smalle vingefang. Farvergade har fået sit navn efter det farveri, som kong Frederik den 2. opførte i år 1560, og som anses som værende en af de første industrivirksomheder i landet. Og nu kan din butik flytte ind midt i det hele. Lejemålet er udstyret med dør i facaden og store vinduespartier ud mod velbesøgte Farvergade. Fra din butik får du adgang til både toilet og tekøkken, som deles med naboen i 4A. Desuden har I mulighed for at tilkøbe frokost i bistroen på Farvergade 17, lige på den anden side af gaden, hvor Meyers tilbereder friske måltider hver dag. Med både rammerne og beliggenheden i topklasse, behøver du kun at fokusere på din forretning. Lyder det som noget for dig? Så lad os byde din indenfor i Farvergade 4B.