Stort grundstykke med masser af plads til udstilling
Under 30 minutter fra Kolding sælges autoværksted med tilhørende udstillingshal, placeret på stort grundstykke.
I byen Jels er ejendommen beliggende. Jels er placeret geografisk rigtig godt, tæt på trekantområdet og motorvejsnet, men også tæt på det Sønderjyske marked og byer som Rødding, Vejen, Vamdrup og Vojens er indenfor få minutters kørsel.
Ejendommen består af to bygninger, henholdsvis en værkstedsbygning som er opført i 1967 og løbende moderniseret samt en udstillingshal som er opført i 1985.
Værkstedsbygningen er indrettet med reception og kundemodtagelse direkte fra parkeringspladsen foran ejendommen. I forbindelse med receptionen er der ligeledes venteområde og kontorpladser, der er tilmed en port, så der kan udstilles et par biler på arealet. Fra kundeområdet er der adgang til værkstedsafdelingen, som fremstår i god stand med malet gulve, godt lys og med god plads til flere arbejdsstationer. Der er selvfølgelig flere porte, smøregrave, udsugning, olieudskiller og øvrige grundinstallationer for at drive et autoværksted. Derudover findes der en kælder med et areal på 250 m², der er adgang hertil via trappe eller nedkørselsrampe udefra og er perfekt til dæklager og øvrige pladskrævende lager.
Udstillingshallen er placeret i forbindelse med kundeområdet og ud til samme parkeringsplads. Hallen udgør en regulær hal opført i stålkonstruktioner med port i gavlen, isoleret og med strålevarme i loftet. Der er i det ene hjørne salgskontor, opført i glaspartier ud mod udstillingen.
Grundarealet er på i alt 6.732 m² og foruden bygninger er arealet udlagt i asfalt, SF-sten, grus og græs. Der er indkørsel fra Jels Vestergade men også fra Langagervej, hvor der også er et areal til udstilling.
En meget pæn og præsentabel ejendom, hvor du får mange gode og ikke mindst velindrettet kvadratmeter og hvor der hurtigt kan startes en bilforhandler op med tilhørende autoværksted. Sælger er villig til at udstykke ejendommen i to, såfremt man ikke ønsker udstillingshallen. Autovæksted uden udstillingshal udbydes til salg for kr. 2.400.000, se sagsnr. 21451201