Få meget for pengene! Erhvervsejerlejlighed i Kongensgade i Esbjerg sælges.
Introduktion:
Nordicals erhvervsmæglere udbyder ehvervsejerlejlighed med regulær butik til salg i gågaden i Esbjerg. Butikken har gennem mange år været anvendt af Telia.
Beliggenhed:
Butikken ligger i solsiden i Esbjergs gågade. I området finder man bl.a. tøjforretningerne Jill & Joy, RICH og Kongehuset. De seneste år har Guldægget og Vinoble etableret butik i denne del af gågaden.
Til ejerlejligheden hører fælles parkering i gården.
Beskrivelse:
Ejendommen er opført i 1912 og til-/ombygget i 1961. Den samlede ejendom spænder over 3 erhvervsejerlejligheder i stueplan og 11 ejerlejligheder. Ejendommens facade er netop blevet renoveret. Ejerlejlighedsforeningen er velfungerende.
Ejerlejligheden er jf. BBR på 157 m² og er i dag indrettet til brug for tidligere lejer med rigtig pæn, indrettet butik samt et adskilt "værksted" som let kan tillægges butikken.
Bag butikken forefindes toilet, personalerum med indgang fra Gården samt stort lagerrum. Vinduerne og bagdør er sikret med gitre.
Til lejligheden hører 134 m² stor kælder jf. BBR. Kælderen er tør.
Anvendelse:
Vi ser lokalerne anvendelig til mange former for butik og specialbutik: Frisør, brugskunst, blomster, sko, accessories, lingeri, cafè og så fremdeles. Der er rigtig mange muligheder indenfor detail og butik.