En moderniseret villa med tilhørende erhvervslokaler med høj komfort og funktionalitet venter på nye ejere i Gislev.
Foruden kælderens kontor, som I ganske selv tilskriver privaten eller erhvervslivet, har I en separat bygning, hvor I kan drive alt fra cykelværksted eller tømrerfirma til VVS-firma eller malerforretning. Her er nemlig en stor frokoststue med køkken, et omklædningsrum, et toilet og et stort værksted med et tilstødende vaskerum.
Til de glimrende indre rammer hører også en vældig carport med plads til tre biler samt to garager. Også en nydelig have hører til ejendommen, og her er både anlagt en fliseterrasse og et drivhus til hobbygartneren.
Hjemmet centrerer sig omkring det tidløse Svane-køkken fra 2017 med quooker, hvorfra der er frit udsyn til den store, velbelyste vinkelstue. Endvidere får I to gode værelser at boltre jer på, et badeværelse med brus og en god kælder med kontor, et bryggers, endnu et badeværelse og tredisponible rum. Huset opvarmes af en lavenergi varmepumpe fra 2012 og indeholder
centralstøvsuger.
Med en så central beliggenhed som denne når I Fyns største byer på ganske kort tid og har dermed et solidt grundlag for forretningen. De daglige indkøb ligger under 200 meter fra hoveddøren, ligesom byen har eget lægehus, idrætshal, boldbaner, daginstitution og skole.