Med 407 etagemeter og en beliggenhed i Svendborgs eftertragtede Strandvejs-kvarter, er den historiske villa attraktiv som få.
Der har tidligere været erhverv (tandlæge) i stueetagen, mens førstesalen har været anvendt som separat lejlighed. Man kan således med fordel fortsætte den tidligere anvendelse, hvortil alle installationer er ført, eller overveje ændret anvendelse til kontor, anden klinikform, bolig mm.
Takket være et stort renoveringsprojekt i perioden 2000-2008, står bygningen i flot og velholdt stand. Der blev blandt andet lavet ny el og vvs, afhøvlet gulve, etableret nyt bad og køkken, skiftet vinduer til 3-lags glas m.m. Derudover er kælderen gravet ud, efterisoleret og har fået omfangsdræn. Kælderen bør opfattes nærmere opfattes som en underetage i boligkvalitet. Huset har moderne og økonomisk genvækstanlæg, som sikrer frisk luft og boligen opvarmes ved fjernvarme. I stueplan er der yderligere etableret aircondition i samtlige rum.
Der er en udpræget herskabelig karakter over villaen. Stueplan er belagt med en gennemgående og særdeles hårdfør marmorklinke af typen Jura Gelb. Loftshøjden er på imponerende 3,14 meter med stuk i flere rum. Etagen er pt. indrettet med reception i forbindelse med indgangspartiet, toilet, fire klinik-/kontorrum og afdeling med vaskefaciliteter, som eventuelt kan ændres til tekøkken eller ekstra kontor-/klinikrum.
På 1. salen findes en fuldt indflytningsklar lejlighed, der byder på et nydeligt spisekøkken med udgang til sydvestvendt altan, et badeværelse med badekar og i alt tre værelser, og stue med lille altan mod øst. Huset ligger på en mindre grund, der primært er udlagt til funktionel parkeringsplads, med mulighed for gårdhave.
Bygningens kvalitet gør, at trods den nære placering til jernbanen, så høres den absolut minimalt, når man opholder sig i bygningen. Man skal faktisk lytte efter for at opdage, hvornår toget passerer.
Energiklasse: C
SKIFT ADGANGSKODE
Indtast din e-mail adresse, så sender vi dig en e-mail med link til nulstilling af din adgangskode