Pænt og velholdt lejemål i Færch-Huset centralt i Holstebro
Meget pænt og velholdt lejemål i præsentabel ejendom (FærchHuset) centralt i Holstebro.
Lejemålet er beliggende i større erhvervsejendom, en halv etage over torvet og med pæn trappe til lejemålet. Der er herudover adgang til lejemålet inde fra fællesarealerne i FærchHuset, hvortil der er adgang både via trappe og elevator.
Indrettet med et stort lokale med pæne gulve og store lyse vinduer. Herudover 2 kabiner i varierende størrelser (lejemålet har senest været beauty-klinik) samt et depotrum. Mindre baglokale med the-køkken og mulighed for opsætning af vaskemaskine m.v. De indrettede kabiner er opført i lette vægge og kan derfor nemt fjernes, hvis ønsket.
Der er ligeledes indgang fra torvet midt i FærchHuset til lejemålet.
Lejemålet er beliggende i gågaden Lille Østergade, som er en del af FærchHuset.
Ejendommen FærchHuset er en stor butiks-, kontor- & Klinikejendom beliggende i Holstebro Centrum og omkranset af gågaderne Østergade, Lille Østergade samt stilegaderne Brotorvet og Skovgyden. Der er i FærchHuset og i området en række store kædebutikker samt spændende specialforretninger eksempelvis Photo Care, Profikoptik, forskellige populære restauranter m.v. I etagerne over stueetagen rummer FærchHuset kontor- og kliniklejemål i form af bl.a. tandlæger, praktiserende læger, fysioterapi m.v., hvilket giver et stort dagligt besøgsantal.
Området omkring FærchHuset/Østergade er omgivet af gode parkeringsarealer, eksempelvis Færch Torvet og et af byens største parkeringsområder Enghaven.