Mange forskellige indretningsmuligheder - kan evt. omdannes til butik
Introduktion:
Nordicals erhvervsmæglere udbyder meget moderne kontorlokaler til leje. Der er her tale om fremleje af en del af Nordea's lokaler.
Beliggenhed:
Lejemålet er beliggende i en del af Nordea's lokaler centralt i Vejen - tæt ved gågaden med gode parkeringsmuligheder ved ejendommen. Overfor lejemålet ligger Kvickly, hvilket giver en stor daglig gennemstrømning af mennesker.
Beskrivelse:
Lejemålet indeholder et storrumskontor med store facadevinduer, som giver rummet et godt lysindfald og er med til at give lejemålet et godt indeklima. Fra storrumskontoret er adgang til en mindre gang med 2 mindre kontorer/mødelokaler, som supplerer storrumskontoret rigtig godt. Kontorerne er delvist opbygget i glasvægge. Fra gangen er adgang til fællesarealet, som deles med Nordea. Fællesarealet omfatter kantine og toiletter, som der betales forholdsmæssigt for, i forhold til m².
Lejemålets regulære udformning gør anden indretning af lokalerne meget nem.
Indgang til lejemålet vil blive etableret på facaden ud mod Rådhuspassagen efter nærmere aftale.
Alternativt kan lejemålet omdannes til butik og i særlige tilfælde klinik.
Anvendelse:
Lejemålet kan anvendes til alle former for kontorerhverv, men også butik eller klinik.