Kvalitetsejendom til erhverv og bolig, i et erhvervsområde ved Snejbjerg
Erhvervsdelen (Lagerhal):
Hallen, der har et samlet erhvervsareal på 666 m², hvoraf 535 m² er i grundplan, har en benhøjde på 4,00 m, og en kiphøjde på 7,50 m.
I den nordlige ende af hallen er der et indskudt dæk, med en frihøjde under dækket på 2,50 m. Dækket anvendes p.t. som fitness rum. Lofterne i hallen er udført i Troldtekt, der efterfølgende er malet.
I den nordlige ende af hallen, er der et indskudt dæk på ca. 58 m², som ikke fremgår af BBR.
I den sydlige del af hallen er der indrettet kontorer, showrooms og køkken, på tilsammen 131 m². Alt sammen fremtræder i en god og stilfuld udførelse og vedligeholdelse.
Hallen er opført i beklædte betonelementer og med et saddeltag i eternit.
Boligdelen (Villa):
Boligdelen på 192 m², består af 3 stuer, opholdsstue, pejsestue og spisestue. Køkken/alrum, 4 værelser, soveværelse, samt 3 badeværelser. De indvendige materialer består af trælofter, blanke mure og vandskurede vægge, klinke-, tæppe- og trægulve. Garage med vaskerum.
Inden for de seneste 8 år er samtlige vinduer og yderdøre i villaen udskiftet til træ/aluminium. Villaen fremstår såvel ude som inde, i en meget god vedligeholdelsesmæssig tilstand.
Udenomsarealerne er præget af orden. I villaen udgør det samlet erhvervsareal 200 m². der består af showroom, administration m.m.
Carport m.m.:
Carporten er på 21 m². De resterende 83m² anvendes som garage og vaskerum m.m., som en del af boligen ud over de 166 m² ovenfor.
Udenomsarealerne er indrettet som tilkørsel med perlegrus. Desuden der er syd og omkring boligen anlagt en flot have, der bærer præg af, at tingene skal være i orden.