Erhvervsgrund på 21.255 m² med godkendt lokalplan til tankanlæg, dagligvarebutik og cafe.
Grunden har optimal beliggenhed ved trafikeret rundkørsel og facade ud til både omfartsvejen og indfaldsvej til Slagelse by. Der er derfor særdeles gode betingelser for stor synlighed og en daglig, naturlig stor kundestrøm.
Slagelse by er i en rivende udvikling og meget attraktiv for potentielle investorer. Der er igangsat en masse boligbyggeri, såvel i bymidten som i yderområderne, hvor nye boligkvarterer skyder op.
Det bliver den første tankstation og dagligvarebutik, man møder ved ankomsten til Slagelse fra Kalundborg i nord. Omfartsvejen starter ved denne grund og går vest om Slagelse og helt ned til landevejen mod Næstved i syd, og der er ikke øvrige tankstationer på denne strækning.
Grundens arealanvendelse er fastlagt i lokalplan nr. 1164, og der er naturligvis mulighed for etablering af nødvendige p-pladser og tilkørselsforhold.
En sjælden udbudt grund med færdig lokalplan og attraktiv beliggenhed.
Beliggenhed:
Grunden er beliggende i den nordlige del af Slagelse ud til rundkørsel, hvor den nye omfartsvej starter.
Der er indkørsel fra indfaldsvej og tæt på er der erhvervsområde med nogle af Slagelses største virksomheder.
Herudover er der et nyt boligområde, Jonsgården, som på få år er udviklet med nye parcelhuse.
Alt i alt en attraktiv beliggenhed med stor synlighed og megen trafik.