Ideel til ophold, konference og undervisning
Gyvelvej 23-25 i Gånsager er en ejendom med utrolig mange muligheder og ikke mindst skal fremhæves en helt unik bygningsmasse fra 1996.
Ejendommen har i mange år været brugt som institution, både til dags elever og døgninstitution. Den ældste bygningsmasse er opført i 1935 og bygget til af flere gange. I 1996 er der på den bagerste del af grunden opført en unik bygningsmasse med 6 fritliggende bygninger samt en større bygning. De små enheder, er indrettet til undervisning og i den store bygning er med stort fællesrum, perfekt til samling, konference og undervisning, derudover er der toiletter og industrikøkken. Alle bygninger er bygget sammen i form af en overdækning, så man kan færdes imellem alle bygninger i tørvejr.
Såvel den ældre som den nyere bygningsmasse fremstår i fin stand og specielt skal bemærkes den nyere bygningsmasse, som foruden en smuk arkitektur, fremstår indbydende og kan anvendes til mange spændende kreative formål.
Grundarealet er på hele 13.904 m² og foruden bygningsmassen er der grønne områder og beplantning, hvor der kan indrettes mange hyggelige miljøer. Længst mod vejen og indkørselen til ejendommen, er der parkeringspladser. På grunden er der masser af plads til udendørs aktiviteter og grønne arealer til afslapning. Uanset om du ønsker at arrangere teambuilding-aktiviteter, udendørs undervisning eller bare slappe af i naturen, er der masser af muligheder.
Ejendommen ligger lige udenfor Gånsager, som er en lille landsby og hvor byerne Tønder og Ribe samt motorvejsnettet ligger indenfor 30 minutters kørsel.
Uanset om du ønsker at starte en undervisningsinstitution, afholde konferencer eller tilbyde overnatning, er denne ejendom velegnet. Med dens unikke bygningsmasse, gode udenomsarealer og fantastiske beliggenhed midt i naturen er det næsten kun fantasien der sætter grænser for, hvad ejendommens fremtidige anvendelse skal være.