Kendt forretningsejendom sælges - butikken i stueplan er udlejet.
Introduktion:
Nordicals erhvervsmæglere Esbjerg udbyder en af de mest kendte ejendomme i Esbjerg til salg, nemlig Kongensgade 41. Ejendommen har tidligere dannet ramme om herretøjsforretningen Far & Søn - i dag Tøjeksperten . I dag er den nye eksklusive lejer af butikken Bang & Olufsen med deres helt nye konceptforretning. Forretningen er totalt istandsat med helt ny facade og helt nyt lysindfald fra passagen. Det udlejede butiksareal udgør 380 m², heraf 320 m² salgsareal og 60 m² kontor, frokostrum, lager og toilet. Lejemålet er uopsigeligt indtil februar 2029.
Beliggenhed:
Ejendommen er beliggende i byens mest attraktive del af gågaden mellem Torvet og Kirkegade. I området finder man velkendte kædeforretninger som Normal, Matas, Kaufmann, Only samt bankerne Nordea, Skjern Bank og Sydbank.
Med indkørsel fra Skolegade forefindes større fælles parkeringsareal, hvoraf de 5 parkeringspladser tilhører denne ejendom..
Beskrivelse
Efter frasalg af en del af bygningen til nyt hotelbyggeri, består ejendommen Kongensgade 41 af et samlet erhvervsareal på 744 m² med mulighed for at etablere 3 attraktive ejerlejligheder. Der er selvstændig indgang til lejlighederne via ny hovedindgang.
Ejendommen er indrettet med hovedindgang til butikken med et stort salgsareal, og i den bagerste del af butikken findes frokostrum, toilet og lager. 1. og 2. sal er på hver ca.123 m² pr. etage, samt 3. sal på ca. 108 m². Disse 3 etager kan omdannes til lejligheder. Herudover stor tilhørende kælder på ca. 123 m².
For så vidt angår energimærkerapporten for bygning nr. 2, så bemærkes det at denne rapport er udarbejdet før renovering af butikken. Etlags-glasruder er således udskiftet, ligesom der er foretaget andre energioptimeringer.
Anvendelse:
I ejendommen er der et stort potentiale i udnyttelse af 1., 2. og 3. sal til lejligheder med mulighed for etablering af store altaner på bagsiden af bygningen.
Ejendommen ligger i et særskilt selskab, og det er muligt at handle anparterne efter nærmere forhandling/aftale.
Kontakt Nordicals på 7611 0160 og hør nærmere.