Ejendommen kendt gennem en menneskealder som Far & Søn sættes nu tiil salg
Introduktion:
Nordicals erhvervsmæglere Esbjerg udbyder en af de mest kendte ejendomme i Esbjerg, nemlig Kongensgade 41, som i en menneskealder dannede ramme om herreekviperingsforretningen Far & Søn - i dag Tøjeksperten. Tøjeksperten forlader nu lokalerne hvorfor ejer ønsker at sælge ejendommen. Utallige er de drenge og mænd som har handlet her, som barn, til konfirmation og til bryllup!
Beliggenhed:
Ejendommen er beliggende i byens mest attraktive del af gågaden mellem Torvet og Kirkegade. I området finder man kædeforretningerne Normal, Matas, Kaufmann, Only samt Bankerne Nordea, Skjern Bank og Sydbank.
Med indkørsel fra Skolegade forefindes større fælles parkeringsareal.
Beskrivelse
Ejendommen dækker over 2 adresser Kongensgade 41 og Skolegade 38, men er sammenbygget og beliggende på samme matrikel. Det er muligt at opdele ejendommen i 2 selvstændige matrikler.
Forhuset Kongensgade 41 er indrettet med hovedindgang til butikken. På 1. og 2. sal fremstår ejendommen urenoveret med ældre kontorer og lager. Herudover tagetage på 109 m². Denne del kan omdannes til boligformål. Stor tilhørende kælder.
Med adgang via overdækket indgangsparti på 65 m² fremstår mellembygningen som eet stort salgsareal på ca. 623 m² med lager og skrædder mod Skolegade. Her forefindes endvidere mindre kontor, toilet og personalefaciliteter i stueplan. Ved adskillelse kan en selvstændig forretning fint indrettes her.1. sal er indrettet til lager m.m. men var tidligere en lejlighed og kan tilbageføres som sådan.
Skolegade 38 er endvidere indrettet med forretning for en damefrisør (udlejet). På 1. sal (over frisøren) er indrettet en stor moderne lejlighed på 80 m² (125 m² jf. BBR) som er udlejet.
Hele tagetagen fremstår ubenyttet og klar til omdannelse til f.eks. boligformål. Der er tilhørende kælder .
Anvendelse:
Med den nye lokalplan for den indre by er der på ejendommen en ikke ubetydelig byggeret på ejendommen, som kan udnyttes. I ejendommen er der ligeledes et stort potentiale i modernisering og udnyttelse af eksisterende tomme arealer.
Ejendommen ligger i særskilt selskab og det er muligt at handle anparterne efter nærmere forhandling/aftale.