Erhvervsgrund med synlighed fra motorvej E45
Stor erhvervsgrund beliggende centralt i Skanderborg, med kort afstand til Skanderborg centrum, stationen samt til motorvejs til-/frakørsel. Der er mulighed for opdeling af grunden efter behov.
Ejendommen er omfattet af Lokalplan 1017:
Området udlægges til erhvervsformål med virksomheder inden for miljøklasse 1-3.
I området må kun opføres eller indrettes bebyggelse til eller udøves erhverv som følgende: Liberale erhverv, let prøveproduktions-, kontor-, administrations-, udstillings- og servicevirksomhed og lignende erhvervsvirksomheder, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad.
Området kan desuden anvendes til offentlige og private institutioner, som f.eks. undervisnings- og forskningsinstitutioner samt hotel, restauration, kursus- og konference virksomhed og lignende, der med hensyn til miljøfølsomhed og belastning ikke adskiller sig fra anden tilladt erhvervsvirksomhed i området.
Der må ikke etableres selvstændige lagervirksomheder i området.