Erhvervsgrund beliggende centralt i Hørning.
Grunden er beliggende ved lyskrydset Århusvej/Agerskovvej og har derfor en meget stor facadeværdi.
I henhold til lokalplanen må der opføres mindre fabrikker, lagerbygninger, værksteder samt større kontor- og rådgivningsvirksomheder, som ikke vil kunne indpasses i f.eks. bolig- og centerområder. I tilknytning til de enkelte virksomheder må der opføres den kontor- og administrationsbebyggelse, som vil være nødvendig.
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der oprettes en bolig pr. virksomhed for en person med tilknytning til virksomheden, f.eks. en portner, forvalter eller lign., hvis dette er nødvendigt for virksomhedens drift.
Der må ikke etableres dagligvarebutikker i området.