Blandet ejendom med 219 m² bolig og 663 m² erhvervsareal
Blandet ejendom med 219 m² bolig og 663 m² erhvervsareal
• Centralt beliggende med kun 14 km. til Nordjyske Motorvej/Randers
• Hyggelig og rummelig villa i original stand opført i 2 plan
• Velegnet til mindre virksomheder eller til pladskrævende hobby
På kanten af Nørreådalen tæt på Randers og E45 Nordjyske Motorvej, finder man Dengsøvej 14, 8860 Ulstrup, som byder på utrolig mange muligheder.
Med 219 m² velindrettede bolig-m² i villaen og hele 663 m² erhvervsbygninger på den 3.294 m² store matrikel, er der uanede muligheder i denne spændende ejendom.
Villaen er oprindeligt opført i 1927 med senere ombygning og gennemgribende renovering – den fremstår i dag i ældre, men vedligeholdt stand. Fra den store entre er der adgang til lukket garage, et værelse og en fordelingsgang. Fordelingsgangen giver adgang til stor vinkelstue, køkken, badeværelse samt værelsesafdelingen med et stort og to små værelser. Der er også trappe til 1. sal som indeholder to værelser og gildesal.
Erhvervsbygningerne består af 3 haller på hhv. 195 m², 185 m² og 275 m² – alle opført i røde mursten med bølgeeternittag og støbt gulv. Den første hal på ca. 195 m² er indrettet med frokoststue, bad og toilet. Den anden hal på ca. 185 m² er praktisk til logistik, mindre produktion og/eller opbevaring, og har et tilbygget værksted, fyrrum og toilet på ca. 30 m². Den 3. hal på ca. 275 m² er opført i 1994 og særdeles velegnet til mindre produktion eller lager/logistik.
En spændende og alsidig ejendom, som kan passe til mindre produktionsvirksomheder, lager/logistik-virksomheder eller til familien med mindre virksomhed og pladskrævende hobbies.