Investeringsejendom i centrum af Hillerød på gågaden lige ved Slotssøen
Midt i Hillerød lige ved Torvet og Slotssøen kan I nu tænke stort med denne spændende investerings/projektejendom, der er fuldt udlejet, på den charmerende gågade.
På stueplan folder arealerne sig ud på et stort og rummeligt lokale, der flyder videre bagtil, og i enden ligger et køkken. Førstesalen kan tilgås fra en lille entré fra gården, og her byder planløsningen på samme form, omend med en anden fordeling i rummene, hvor længet fungerer perfekt som kontorpladser med et behageligt lysindfald. Ydermere byder arealerne her på et stort kontor ud mod gågaden, og videre et køkken med en lille spisestue samt et toilet, som kan tilgås fra reposen. Hele herligheden er ganske lys, indbydende og velholdt, så den er sådan set lige til at overtage uden kvaler.
Vi befinder os mellem andre hyggelige nichebutikker, og gågadens hyggelige liv på den ene side og en rolig baggård på den anden side placerer jer både roligt, velbesøgt og hyggeligt. Her er plads til at parkere en bil og til at modtage varer i det stille bagkvarter.
Ejendommen er yderst velegnet projekt ejendom. Der foreligger et projekt på sagen som kan videre udvikles.
Beliggenheden kunne ikke være bedre. I befinder jer på den gode side af gågaden nær torvet, hvor rige parkeringsmuligheder i en P-kælder 200 meter fra matriklen nemt trækker kunder til. Samtidig er her gode busforbindelser nærved, og Hillerød Station befinder sig bare 700 meter herfra. Og med Søstien med udsigt over vand over til Frederiksborg Slot er beliggenheden både smuk og praktisk fordelagtig.