Indrettet med flot detailbutik i stueplan og god bolig på 1. sal
Markant erhvervsejendom yderst velbeliggende med stor synlighed i Hune, direkte ud mod den trafikerede Vesterhavsvej, som er hovedindfaldsvejen til Blokhus.
Bygningen som fremstår i en flot velvedligeholdt stand, er velindrettet med erhverv i stueplan samt tilhørende bolig på 1. sal.
Erhvervsarealet i stueplan som gennem en lang årrække været anvendt til detailbutik, er indrettet med flot og spændende lyst butikslokale med et godt lysindfald fra store udstillingsvinduer. Butikken har niveaufri indgangsparti og lyse troldtekt lofter med god spotbelysning samt flot gulvbelægning. Desuden er der personalerum, toilet med bruser samt fint regulært lager med muligheder for vareindlevering fra baggården.
Beboelsen på 1. sal er indrettet med køkken og bryggers i stueplan, hvorfra der er trappe til 1. sal som er indrettet med hyggelig kombineret opholds og spisestue med bl.a. brændeovn. Endvidere er der badeværelse med bruseniche samt 2 værelser.
Der er fine udstillingsmuligheder foran bygningen og parkeringsmuligheder på grunden.
En ejendom med mange anvendelsesmuligheder.
Kontakt Nordicals for yderligere oplysninger.