Mange anvendelsesmuligheder med god synlighed
En sjældent udbudt kombineret bolig- og erhvervsejendom med et samlet areal på 449 m², hvoraf 180 m² er bolig og de resterende 269 m² er værksted. Nuværende ejer af ejendommen har drevet servicestation fra ejendommen og derefter valgte ejeren anvende erhvervsarealerne til opbevaring og eget brug. Erhvervslokalerne har i øvrigt andre anvendelsesmuligheder, hvor man kan drage fordel af den attraktive beliggenhed og meget markante synlighed.
Ejendommen fremtræder velholdt både så vidt angår bolig- og erhversdelen, og begge dele vil pr. overtagelsesdagen være til rådighed for ny ejer. Beboelsesdelen består af 180 m² bolig i flere plan med god indretning og gode værelser. Ejendommen fremstår med pudset facader, og taget er belagt med tegl.
Erhvervsdelen er på 269 m² og er fremstår med delvis beklædning i træ og i pudset facade og med tag belagt med tagpap. Der er henholdsvis værksted, kontor og butik.
På matriklen er der stort areal med flisebelægning med gode parkeringsforhold.
Hør mere om denne spændende ejendom hos ejendomsmægleren.