Engel & Völkers udbyder gedigen brugerejendom med alsidige anvendelsesmuligheder
Gedigen brugerejendom med alsidige anvendelsesmuligheder. Yderst central og attraktiv beliggenhed på Ejbygade lige på kanten til city, med et kommende letbane-stop et stenkast herfra.
I stueplan forefindes entre/gang, mellemgang m. åben trappeforløb til 1. sal og nedgang til kælderen, kontor/værelse, to store stuer ensuite, samt pænt rummeligt køkken. Fra stuen er der direkte udgang til muret terrasse.
På 1. sal forefindes repos, gang, 3 værelser, stort badeværelse og separat toilet.
Erhvervsdelen - der evt. kan inddrages til beboelse - indeholder stort vinkelbygget butikslokale m. glasfacader mod vejen og dermed fin eksponering.
Kælderen, der er velholdt og indbydende, indeholder lille toilet, samt 3 disponible rum med mange anvendelsesmuligheder. Pt. bliver disse rum anvendt til hobbyrum, vaskerum og lager.
Bag ejendommen forefindes stor og fredfyldt have og lukket solrigt terrassemiljø. Endvidere fin muret garage.
Ejendommen udbydes i samarbejde med home, Odense SØ.
Kontakt os for yderligere på tlf. 6312 6300.