Ved trafikeret lyskryds med McDonald's og Jysk
Nærværende udbud omfatter salget af ejendommen beliggende på Ringgade 1-3
Ejendommen er synligt beliggende ved et af byens mest trafikerede lyskryds, hvor Hovedvej 11 (Holstebrovej) og Ringgade krydser hinanden. Årsdøgnstrafiktallet for Holstebrovej er ca. 13.000 køretøjer.
Som genboer i krydset findes McDonald's og Jysk. I umiddelbar nærhed forefindes bl.a.: Circle K, Netto, Lidl, Løvbjerg m.fl. Der er kort afstand til Struer centrum.
Ringgade 1 - 3 er en erhvervsejendom, der gennem en længere årrække har været anvendt til butik/kontor med stort lager for All Round Musik.
På ejendommen forefindes en rødstensejendom opført i 1960 med et samlet erhvervsareal på 760 m². Bygningen fremstår slidt.
Den er indrettet med høj stueplan med udstillings-/kontorlokale m.m. Stueplan er bygget ind i terræn og lagerlokalerne er forsynet med læsserampe.
Ringgade 1-3 er omfattet af kommuneplanrammer - 2 C 2 Centerområde Industrivej - Holstebrovej er gældende for området. Max. bebyggelse: 50 procent
Der vil være mulighed for en samtidig erhvervelse af naboejendommen på Ringgade 21, i forbindelse med en evt. forhandling om et samlet køb.