Her har du chancen for f.eks. at omdanne ejendommen til tofamiliehus, ejerlejligheder eller til ét stort og unikt byhus.
Skt. Pauls Gade 18 er af nuværende ejer frigjort for lejemål. Den er således klar til, at den helt rigtige køber vil renovere denne smukke og klassiske ejendom.
Placeringen er for mange aarhusianere byens absolut bedste. Rolig og alligevel i hjertet af Frederiksbjerg få minutters gang fra Skt. Pauls Kirkeplads, M.P. Bruuns Gade og Jægergårdsgade.
Ejendommene oser af charme med de små forhaver ud til den rolige Skt. Pauls Gade samt store haver med skur - en hyggelig oase midt i byen. Flere muligheder for den rette investor Der er pt. 4 boliglejemål, som enten kan renoveres i deres nuværende størrelse med henblik på genudlejning – eller der kan sammenlægges flere boliglejemål, så man ultimativt får én bolig på 317 m2.