"Axelhus" står der på ejendommens vartegn, tårnet. "Axelhus" er opført i 1895 og tegnet af en af datidens betydningsfulde arkitekter Sophus Frederik Kühnel.
Ejendommen består af et forhus med 3 opgange samt et baghus udlejet til livsstilsbutik.
Ejendommen har mange flotte detaljer og fremstår flot og vel vedligeholdt overalt. En ejendom som kan betegnes som en "trofæ-ejendom" i Aarhus C.
Ejendommen har índen for de sidste 7 år udvendigt fået ny tagbelægning, nye velux vinduer og nye tagrender.
Beliggenheden:
Beliggenheden er en af de bedste i Aarhus C. På hjørnet af Klostergade og Guldsmedgade, lige ved strøgets start.
Området er fyldt med cafeliv, livsstilsbutikker, tøjbutikker etc. i den mere eksklusive del.
Lejemål:
Ejendommen består af 977 m² butikslokaler, 439 m² kontorer og 688 m² boliglejemål. Hertil 321 m² lager i kælder.
De 3 butikslejemål i stueetagen og baghuset er flotte og indbydende og med Thorsen Møbler som ejendommens ankerlejer.
Bemærk, der er aftalt trappeleje med nye butikslejere Thorsen Møbler, Balsalen og Planet Nusa som alle er flyttet ind i 2023-24. Der henvises til lejeoversigten.
Derudover findes flotte og renoverede kontorer på 1. og 2. sal.
Sidst men ikke mindst er der 5 boliglejemål på mellem 94 m² og 205 m². Et lejemål på 142 m² er totalrenoveret i 2021, tre lejemål er renoverede indenfor de sidste 10 år og et boliglejemål på 205 m² er ikke renoveret.
Der findes lejepotentiale.