SENEST SET
FAVORITTER

Chr. Xs Vej 16, 9990 Skagen

8.801 m² til bolig- og erhvervsformål

16.000.000,-
-1,37 %
Pris i kr. - Afskrivning Afkast
SE HOS MÆGLER
Telefon +45 9843 XX XX Se nummer
E-mail xx@calundan.dk Se e-mail
Mægler Bliv kontaktet
Jeg accepterer hermed, at mægler/udbyder af dette emne kan kontakte mig pr. e-mail og telefon og samtidig accepterer jeg at Ejendomstorvet.dk sender mig e-mails med lignende emner i området helt uforpligtende.
Jeg accepterer ovenstående betingelser
KONTAKT MÆGLER
GEM TIL SENERE
Sagsnummer: HOLST3I

Eksklusivt grundareal centralt i Skagen og med en ældre bygningmasse

Spændende grundareal med ældre bygningsmasse som er en del af Skagen Tømmerhandel - Huset Holst - ønskes solgt. Familien Holst ønsker at drive sin virksomhed videre fra bygning 1 og 2 og 11.

Arealet er beliggende centralt i Skagen bymidte med en ældre bygningsmasse og i gåafstand til gågade, kultur og indkøb. En fantastisk placering midt i Skagen lige op ad Skolemarken og kulturhus Kappelborg.

Grundarealet kan anvendes dels til butikker og dels til boliger, jævnfør lokalplan nr. SKA.C. o3.08.01 Centerområde ved Chr. d. X´s Vej.

Der er fra Frederikshavn Kommune givet forhåndstilsagn om at der kan etableres parkering i stueplan.

Lokalplanen giver brede anvendelsesmuligheder.

Ring for spørgsmål til ejendomsmægler og valuar Jens Jørgen Calundan 40733920

Og så lidt om Skagen

I den tidlige middelalder var Skagen kendt som fiskerleje. I 1413 underskrev kong Erik Skagens
købstadsprivilegier. Skagen var et samfund på godt og ondt. Det vrimlede med fisk og skibsvrag, men også med nederdrægtige købmænd, tiggere, røvere og plattenslagere. Det hårde vejr krævede ofte store ofre fra byen.

Så kom reformationen, der sammen med sandstormen og svigtende sildefiskeri var tæt på at udslette fiskersamfundet. Kirkegangen blev forhindret af sandet, og kirken blev lukket. Men skagboerne kom langsomt i gang igen, selv om det 1800 tallet var op ad bakke. I 1841 var det, med hjælp fra folk over hele landet, blevet muligt at indvie en ny kirke. Langsomt begyndte man med beplantning, at få styr på sandet.
Kunstnere og forfattere lagde vejen forbi Skagen, og fastholdt indtrykkene af den barske hverdag med pensel og pen. Bl.a. Drachmann, Ancher og Krøyer afbildede de lokale og deres hverdag.

Jernbanen satte for alvor gang i udviklingen af Skagen, og turisterne kom til byen for at opleve strandene, seværdighederne og det primitive fiskeri. I 1903 begyndte bygningen af havnen, der efter 4 år stod færdig og i 1924 begyndte fiskeriauktionen. Velstanden bredte sig i byen. I 1906 fik byen et gasværk, så nu kunne man få ordentlig lys i husene og i 1918 kom der også et elektricitetsværk. Skagens moderne sygehus var blevet taget i brug i 1916.

Om vinteren var der ikke så meget gang i Skagen, men byen havde dog i 1908 fået en biograf. Idrætslivet voksede også langsomt frem med bl.a. tennis, gymnastik og fodbold. Når sommeren kom, kunne man i Skagen opleve underholdning af høj standard, og turister der kom for at opleve og feste. Flådebesøg og svenske fiskere var med til at skabe liv og omsætning i byen. Skagen var også byen, hvor kongen havde sin sommerbolig, og efter København var Skagen Danmarks mest internationale by.

I 1932 havde havnen 25 års jubilæum. Det blev markeret ved opstilling af statuen fiskeren og
redningsmanden foran havmesterboligen. Under besættelsen gjorde Skagens beliggenhed byen til et meget strategisk sted for besættelsesmagten, der opførte rigtig mange bunkersanlæg her. Byen havde mange mindre butikker, men først i 1976 fik Skagen sit første supermarked. I 1989 blev gågaden etableret.

Havnen havde 100 års jubilæum i 2007, og samme år blev havneudvidelsen færdiggjort. Der er stadig meget liv på havnen, selv om kutterflåden i dag kun består af 25-30 fartøjer. Skagen havn er Danmarks største fiskerihavn målt i mængden af de fisk, der landes. 4 skibsværfter har der været i Skagen, men i dag er der kun 2 tilbage.

Kunsten i Skagen har været med til at gøre byen til en museumsby, og turismen er et stort erhverv i byen.
Det foreløbige sidste museum, bunkermuseet, åbnede i 2008. I 2013 fejrer Skagen 600 års
købstadsjubilæum.

Gammel Skagens historie

Gl. Skagen, som også kaldes Højen, var stedet, hvor det oprindelige Skagen opstod som et lille fiskerleje.
Det ligger lidt vest for Skagen by. Gl. Skagen er indbegrebet af uspoleret natur og havets brusen. Det er et fashionabelt feriested, der hver år besøges af rigtig mange turister, hvoraf mange vender tilbage år efter år.

Da jernbanen blev indviet i 1890, stod Højen Station også færdig. Hertil ankom den stadig stigende strøm af sommergæster, der havde opdaget Skagen. En særlig festdag var det når Kong Christian X. og hans dronning, Alexandrine ankom til Højen Station, for at tilbringe sommeren i deres sommerresidens, Klitgården, som Chr. X. overdrog sin dronning som bryllupsgave i 1914.

Der er meget idyllisk i Gl. Skagen. Året rundt giver naturen mange muligheder for oplevelser. Man kan bl.a. nyde det, der måske er Danmarks bedste havudsigt. Blandt de yderste klitrækker, kun et stenkast fra Vesterhavet, ligger Solnedgangspladsen. Herfra kan man nyde de fantastiske solnedgange, som Gl. Skagen byder på. Mange skønne restauranter og hoteller finder man også i Gl. Skagen. Og er man til kunst og kultur, er der også meget at se i Gl. Skagen.

Økonomi

Årlig lejeindtægt. i alt kr.
0,-
Årlig lejeindt. pr. etage m² kr.
0,-
Årlige driftsudgifter kr.
220.000,-
Årlige driftsudgifter pr. m²
105,-
Pris i kr.
16.000.000,-
Afkast %
-1,37 %
Kr./m²
1.818,- (grundareal)

Lokalet

Etage areal
2098 m²
Sekundært areal
0 m²
Grund areal
8801 m²

Faciliteter

Parkering

SAMME PRISLEJE

Søg på flere Søg på flere
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
FREMHÆVET
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   

SAGER FRA OVER 200 ERHVERVSMÆGLERE

Alle vores mæglere