Gennemsnitlig m²-leje kr. 723,15. Boligudlejningsejendom indeholdende 3 lejemål. God beliggenhed i det attraktive Vestbyen.
Særdeles velbeliggende boligudlejningsejendom indeholdende 3 boliglejemål – som alle er udlejet.
Ejendommen er opført med ydermure i røde mursten, og tagkonstruktionen er udført som traditionel sadeltagskonstruktion belagt med røde teglsten. Ejendommens vinduer er termoruder isat hvide plastikrammer, og ejendommen opvarmes ved hjælp af fjernvarme.
Ejendommen indeholder 3 stk. toværelses beboelseslejligheder. Lejlighederne fremstår alle i pæn stand – ligesom ejendommens opgang og kælder fremstår særdeles indbydende.
Foran ejendommen er der mindre hyggeligt opholdsareal, som er flisebelagt. Der er herfra direkte adgang til ejendommens 77 m² kælder med bl.a. vaskemaskine, tørretumbler, toilet, bad mv.
Ejendommen er noteret som bevaringsværdig på niveau 5.