GI pligtig investeringsejendom med central placering
•GI Pligtig ejendom med negativ konto på – 676.211,-
•9 lejligheder samt et erhvervslokale – ingen tilbudspligt
•Central beliggenhed med kort afstand til gågade og Sct. Mathias centret
•Samlet boligareal på 526 m² med lejligheder fra 30 m² til 99 m²
• De 3 lejligheder med adresse på Sparregade er for nyligt totalrenoveret
Fuldt udlejet investeringsejendom
De 2 bygninger er opført i henholdsvis år 1914, Dumpen 15, og Sparregade 12 i år 1900 jf. BBR-meddelelsen. Begge ejendomme er løbende renoveret, senest er Sparregade 12 blevet totalrenoveret i alle 3 lejligheder.
Dumpen 15 indeholder 7 lejemål hvoraf den ene er et erhvervslejemål, der pt. er udlejet til en frisør. Erhvervslejemålet andrager 30 m² og er placeret i kælderen, som har direkte adgang fra Dumpen. Ejendommen indeholder 6 boliglejemål, der indeholder 1 lejemål på 30 m² som det mindste og 1 lejemål 99 m² som det største.
De 3 lejemål i Sparregade er henholdsvis 49 m² på 2. sal og lejlighederne i stuen og på 1. sal er begge 65 m². Bygningen er opført i røde mursten med en tagdækning af tegl.
Mellem de 2 ejendomme er der et lukket gårdmiljø med bænk og cykelskur samt overvågning, der kan benyttes af lejerne i begge ejendomme.
Bygningerne har 2 forskellige energimærker. Dumpen 15 har energimærke E mens Sparregade 12 har energimærke C.
De 2 ejendomme ligger på samme matrikel og skal sælges samlet.
Beliggenhed
Nærværende investeringsejendom er beliggende centralt i Viborg, på hjørnet af Dumpen og Sparregade. Fra bygningen er der ca. 100 m til gågaden og man skal blot over vejen for at komme ind i Sct. Mathias centret.
Endvidere er ejendommen tæt på rutebilstationen, sygehuset, biografen, Viborg stadion og Tinghallen.
Investeringsejendomme ligger ca. 600 m fra det ny opførte midtbyens gymnasium og ca. 1.500 m fra Erhvervsakademiet Dania, VIA University College og Viborg Rådhus.