Velholdt investeringsejendom i det centrale Skjern
Er du på udkig efter en både spændende og overkommelig investeringsejendom, med mulighed for et godt afkast - så bør du se nærmere på Bredgade 70!
Ejendommen består af et erhvervslejemål i stueplan samt en dejlig velholdt 2-værelses lejlighed på 1. sal.
Ejendommen er løbende vedligeholdt, og senest er der i erhvervsdelen ultimo 2022 blevet skiftet lister, lagt nyt gulvtæppe i baglokale/lager, rengjort og malet, således både erhvervs- og boligdel fremstår i god stand.
Erhvervslejemål:
Erhvervslejemålet består af et i alt 210 m² veludnyttet butiksareal på 178 m² med tilhørende lagerfacilitet, samt en 32 m² kælder.
Butikslejemålet har tidligere været udlejet til en smykke- og urmagerforretning. Det skal her fremhæves, at butikslokalet fremstår lyst og velholdt med lyst gulv, hvidmalede lofter og med 4 facadevinduer ud til Bredgade, således lejer er sikret maksimal eksponering fra de forbipasserende på Bredgade.
Baglokalet er indrettet med både lager, kontor og personalefaciliteter i form af toilet og thekøkken, og fremstår tilsvarende lyst og velholdt. Herudover medfølger kælderareal på ca. 32 m².
Boliglejemål:
Boliglejemålet på 1. sal består af en 2-værelses lejlighed med stue- og køkken i åben forbindelse, lyst og velholdt badeværelses samt tilhørende soveværelse. I tilknytning til lejligheden hører fællesareal i form af trappeopgang og entré med udgang til baggården.
Driftsudgifter:
I erhvervsmålet afregnes forbrugsafgifter med et aconto beløb på henholdsvis 600 kr. (el), 300 kr. (vand og vandafledning) og 600 kr. (varme), der opkræves månedligt.
I boliglejemålet betaler lejer selv for el, mens huslejen indeholder vand og varme, der betales af udlejer. I flg. sælger er det muligt at aflæse el og varme separat for boliglejemålet. Der er dog kun én vandmåler i ejendommen.
P-Plads:
Der er mulighed for at parkere på offentlige p-pladser bag ejendommen.
Området:
Investeringsejendommen er beliggende på Bredgade i den centrale del af Skjern, der sammen med resten af bymidten i Skjern er velafgrænset omkring Bredgade, Østergade og Finderupsvej.
Skjern er Ringkøbing-Skjern Kommunes næststørste by, og byder på et godt og aktivt handelsliv i de rolige omgivelser omkring Bredgade og den centrale bymidte med gode muligheder for de handlende.