Præsentabel ejendom med flotte lejemål - gå- og cykelafstand til indkøb og centrum.
Nu udbydes denne gode boligudlejningsejendom beliggende på central vej i Herning by.
Stuen og 1.sal er to mondæne lejligheder i meget forskellig stil, men synes særdeles velholdte med flotte køkkener og badeværelser.
I dag låner 1.sals lejligheden garagen u/b, men skal så til gengæld forestå udvendigt renhold og havearbejde.
Underetagen/kælderen er godkendt til beboelse og netop istandsat.
Ejendommen har fået nye vinduer i nord, hvor de øvrige vinduer er af ældre dato.
Sælgers nyligt foretagne tiltag:
2022: Dræn mod nord
2022: Renovering af kælder
2022: Ny emhætte og brusearmatur 1. sal
2021: Bad stueetage renoveret
2020: Nyt gulv i stueetagen
2019: Vinduer mod nord udskiftet
2019: Maling af trappe og renovering af udestue samt trappe til haven
Viborgvej er en trafiktung vej i Hernings midtby.
Beliggenheden er attraktiv og fra ejendommen har du kun en kort cykeltur til flere videregående uddannelsesinstitutioner, gågade, Herning-centret og banegården.
Derudover er der kort gåafstand til indkøb og offentlig transport.