Unik og velholdt investeringsejendom
Unik og velholdt investeringsejendom med AA+ beliggenhed i gågaden
Nordicals Midtjylland har fornøjelsen af at udbyde denne helt unikke og velvedligeholdte investeringsejendom med helt optimal beliggenhed i gågaden i Herning til salg.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1910 og er løbende vedligeholdt og moderniseret, således lokalerne matcherne lejernes forventninger og behov. Senest er ejendommens 3 boliglejemål nyetablerede i 2018, og der er tilsvarende i 2001 foretaget en samlet facaderenovering med udskiftning af tag, vinduer, murværkværk og inddækninger, således det samlede helhedsbillede er i top.
Erhvervslejemålet er udlejet til Imerco-kæden, der i en årrække, har drevet isenkræmmerbutik fra ejendommen og således er indbegrebet af ejendommen i daglig tale.
Til ejendommen er der i 2018 etableret 3 lejligheder på henholdsvis 1-3. sal, hvoraf de to af lejlighederne har et samlet areal på 150 m² samt lejlighed på tagetagen på 94 m². Lejlighederne fremstår yderst velholdte, og der er bl.a. adgang til tagterrasse.
Område:
Ejendommen er beliggende i gågaden i Herning tæt ved krydset Bredgade/Jyllandsgade, og med nærmeste naboer i form af Din Tøjmand, Esthetique, Normal, Sportmaster og Føtex, hvilket samlet set er en topplacering i gågaden.
P-forhold:
Der er offentlig P-plads henholdsvis på Dalgas Plads og ved Bethaniagade.