? Mulighed for at opføre/indrette 15 ferielejligheder med op til 60 sengepladser
? Indrette restauration i det oprindelige hovedhus
? Mulighed for at indrette bolig til forpagter
? Godkendt lokalplan foreligger
? Mulighed for at indrette forpagterbolig på 1. sal
Spændende projektejendom, hvor der allerede foreligger godkendt lokalplan, hvorfor en kommende ejer hurtigt kan komme i gang med projektet.
Lokalplanen giver mulighed for at indrette 15 ferielejligheder med 60 sengepladser, restauration, gårdbutik og kursuscenter og med pool- og saunaområdet.
Ejendommen har i mange år fungeret som herregård, og det er hovedhuset til denne herregård, der skal renoveres for at blive indrettet til restauration.
De gamle lader, der hører til ejendommen, kan enten nedrives og bygge nyt eller moderniseres, hvorefter der kan indrettes ferielejligheder i bygningerne.
Ejendommen er beliggende centralt på Møn, og vil derfor have søgning fra de mange turister, der årligt besøger Møn, herunder Møns Klint, golfbanen, Klintholm Havn og de andre attraktioner. Med Femern-forbindelse på vej forventes der mere end 1,8 mio. flere turister sydfra til området.
Ejendommen er beliggende med relativ kort afstand til Klintholm Havn. Fra Klintholm Havn serviceres havvindmølleparkerne Baltic 2 og Kriegers Flak. Medarbejdere, der skal servicere vindmølleparkerne, har ofte brug for et overnatningssted, hvilket giver et øget behov og rentabilitet for indeværende projekt. Der er samtidig store planer om inden for de næste 5-7 år at udvide havnen i Klintholm for 135 mio.kr. for at skaffe plads til yderligere 5-6 operatør til servicering af nye vindmølleparker.
Hovedattraktionen på Møn er Møns Klint med tilhørende Geocenter. Besøgstal for området overstiger årligt 300.000 personer. Hovedparten af disse besøgende kommer forbi Elmelundevej 1, hvorfor den kreative bestyrer har god mulighed for at skabe ekstra indtægt på alle dem, der kører forbi, ved f.eks. at tilbyde frokost, cafe, kaffe-/kagebord, take-away eller hvad fantasien måtte række til. Derudover er Camønoen også en kæmpe succes med ca. 30.000 besøgende årligt. En af Camønoens 9 poster / stoppesteder, er ved kirken ved Elmelunde, hvilket også giver god mulighed for at tiltrække kunder.