Større huslejepotentiale - God beliggenhed
Ringstedvej 7-11 er en "mangeartet" ejendom, som rummer mange muligheder og består af 3 selvstændige matr. nr. med selvstændige bebyggelser for både beboelse og erhvervsformål. Del af ejendommen har tidligere fundet anvendelse for automobilforretning med tilhørende værksted og en del af de tre selvstændige beboelsesbygninger har bl.a. fundet anvendelse for biludstilling. Ejendommen er beliggende lige overfor Sorø-Hallen og de tilhørende faciliteter som bl.a. også omfatter svømmehallen. Lige "rundt om hjørnet" ligger dagligvarebutikken Meny og Regionsgården, som er arbejdsplads for omkring 500 mennesker.
Sorø ligger stort set midt i landet og har et godt transportnetværk, som giver nem adgang til resten af Sjælland. Der er således særdeles gode trafikforbindelser til og fra byen, med hovedjernbanelinjen der forbinder landsdelene og Motorvej E20 mellem København og Odense og hovedlandeveje til Kalundborg, Næstved og Holbæk. Byen er omkranset af natur. Flere søer og skove i området, giver basis for et aktivt friluftsliv, som mange har fået øjnene op for. Byen er velbevaret med masser af historiske bygninger, som ikke mindst af søens charme og det atmosfærefyldte Sorø Akademi. Et område hvor alt ånder fred og hvor byen og naturen mødes i sand harmoni. Ejendommens erhvervslejemål har vigende kvalitet og egnethed for fremtidig anvendelse.
En del af den erhvervsmæssige bebyggelse, vil evt. kunne omdannes til beboelsesformål.