4 attraktive lejligheder - Hyggeligt område
Eftertragtet ejendom med en særdeles god beliggenhed lige midt i Slagelse - med kort gangafstand til stations- og campusområde og til byens hyggelige torve, herunder Schweizerpladsen med den dejlige café-stemning.
Ejendommen indeholder 4 rigtigt gode lejligheder, hvor bl.a. skal fremhæves stueplan, som er en liebhaverlejlighed med mange lækre detaljer og direkte nedgang til kælderplan, hvor der er flere pæne opvarmede disponible rum. Endvidere er der adgang til den velanlagte gårdhave med terrasser og hyggekroge.
Lejligheden i stueplan beboes af sælger af ejendommen, som fortsætter som lejer.
Lejlighederne på 1. og 2. sal er gode, rummelige og attraktive i størrelse og indretning. I tagetagen er der indrettet en rigtig lækker, lille lejlighed med adgang til altan trukket ind i tagplan.
Dyhrs Skole ligger i samme gade. og området i øvrigt er roligt med pæne bebyggelser.