EJENDOMSPORTEFØLGE I SLAGELSE KOMMUNE
Executive summary
Nordicals Sjælland har her fornøjelsen at udbyde Jess A Ejendomme A/S, som består af 12 hhv. ejendomme og erhvervsgrunde. Ejendommene, der primært består af erhvervsejendomme, boligudlejning og erhvervsgrunde, er alle placeret på interessante adresser.
Det hører til sjældenhederne, at en portefølje som denne udbydes med en blanding af ejendomstyper. Her er tale om salg af 12 ejendomme, der på nuværende tidspunkt indeholder lejere, eller muligheder for at opføre nye ejendomme.
Ejendomsporteføljen henvender sig til meget differentierede segmenter, herunder projektudviklere og investorer.
Vestsjælland har fra begyndelsen af 2023 været båret af en lav tomgang og en stærk efterspørgsel fra både investorer og brugere. For tiden investeres der kraftigt i regionen, hvilket giver en begrundet optimisme på ejendomsmarkedet, og vi ser derfor tiden nu som optimal for salg af ejendomsporteføljen.
Salget af porteføljen foretages som en selskabshandel omfattende alle 12 ejendomme.
Baseret på en regnskabsmæssig værdi på kr. 54.450.000, udgør den anslåede udskudte skat ca. kr. 4.230.000.