Byejendom med stor synlighed
Byejendom opført i 1900 og med senere om- og tilbygninger, således at ejendommens samlede areal er på 312m2, hvoraf 113m2 er bolig på 1. salen, og 199m2 er erhvervsareal.
Ejendommen er meget synligt beliggende nær byens gågade, og med facade til Svanetorvet, der er parkerings- og gennemkørselsområde parallelt med gågaden. Ejendommen er løbende vedligeholdt og fremstår generelt i god stand. Ud over p-pladser på grunden er der tinglyst brugsret til yderligere 2 p-pladser på parkeringspladsen bag ejendommen.
Udover hovedbygningen er der en sammenbygget garage, samt udhuse og overdækning i gården.
Boliglejer har boet i ejendommen siden 2012. Erhvervslejemålet er dels udlejet til lokal bager siden 2013, og har været bageri og bageriudsalg i ejendommen gennem mange år. Herudover er udlejet til lokal ejendomsmægler fra 1. februar 2019, med 5 års uopsigelighed for lejer.
Fremvisning alene efter forudgående aftale med mægler.