NY PRIS! - Kort til Næstved station
Boligudlejningsejendom godt beliggende i roligt og større villa kvarter i Næstved. Med kun 200 meter til Næstved Station og 300 meter til centrum af byen, er ejendommen yderst centralt beliggende.
Ejendommen, der er opdelt i ejerlejligheder, indeholder 2 boliglejemål, nr. 1A som er en 3-værelses på 93m² og nr. 1B som er en 2 værelses på 71m², begge lejligheder er udlejet. Begge lejemål har adgang til egen separat have/gårdareal. Lejemålene fremstår i god vedligeholdt stand.
Der er et disponibelt og uudnyttet loftrum over lejligheden på nr. 1B, dette kan evt. istandsættes og tillægges lejligheden som 1. sal med en indvendig trappe.
Alt i alt en god investeringsejendom med lav risiko for tomgang, og lave vedligeholdelsesomkostninger.