Flot restaurationslejemål
Ejendommen er en klassisk byejendom, beliggende som en del af Kalundborgs midtby i hyggelige omgivelser.
Udlagt som hjørne ejendom mellem det attraktive hoved-handelsstrøg Kordilgade og den hyggelige sivegade Skibbrogade, mod det stemningsfyldte havnekvarter som er under stadig udvikling og opblomstring.
Ejendommen er opdelt i 5 lejemål, hvor stueplan igennem en længere årrække har været udlejet til sushi restaurant, men som pt. står til købers disposition.
Lokalet, som bl.a. rummer nogle gode køkkenforhold, har indgang fra såvel Kordilgade som Skibbrogade, hvilket giver en god internt logistik i lejemålet, alternativt en opdeling i 2 mindre lejemål.
Hertil godt regulært butiks areal som er udlejet til "Vape-Shop"
På ejendommens 1. sal findes 3 boliger, i regulær udformning og attraktive størrelser; to 3-værelses og én 2-værelses.
Her er tale om en ejendom som er yderst attraktiv for den aktive investor, der kan og vil udvikle på sin investering, da ejendommen rummer en række perspektiver og udviklingsmuligheder.
Herunder vil en eventuel erhverver, som selv ønsker at drive forretning i stueplan, få en attraktiv ejendom, hvor indtægterne fra de øvrige lejemål giver minimale egen-omkostninger.