Indeholder 7 lejligheder
Centralt beliggende boligudlejningsejendom i Børkop med kun 2 min. gang til stationen og alle Børkops indkøbsmuligheder.
Ejendommen indeholder 7 boliglejemål og er opført med ydermure i pudsede og bemalede mursten og med tagkonstruktionen udført som sadeltag belagt med røde teglsten. Vinduerne er med rammer i plast.
Boligerne er etableret i år 2000, hvor det tidligere apotek blev ombygget til 7 lejligheder. De enkelte boliger fremstår lyse og i alm. pæn stand og fordeler sig i størrelser fra 44 m² til 112 m².
Flere af lejlighederne har egen terrasse eller altan, og den store loftshøjde på 1. sal er udnyttet med fritlagte bjælker samt indskudte hemse.
Kælderen er indrettet med opbevaringsrum til alle lejligheder samt et større udlejet område med flere depotrum. I kælderen findes desuden et møntvaskeri med to vaskemaskiner og en tørretumbler
Ejendommens udenomsareal er udlagt som tilkørsels- og parkeringsareal samt et lille grønt område.
Alt i alt en velbeliggende ejendom med gode lejligheder.