Investeringsejendom med 4 ejerlejligheder i Egtved
Denne investering består af 4 ejerlejligheder på Søtorvet centralt i Egtved i det område, hvor handelslivet er koncentreret.
Den samlede ejendom på i alt 8 ejerlejligheder er opført i 2008 af sælger og blev præmieret ved opførelsen af Vejle kommune.
Nærværende salg omfatter 3 erhvervslejemål på hhv. 208 m2, 135 m2 og 120 m2 , udlejet til tandlæge og optiker samt ét ledigt lejemål, tidligere frisør. Herudover et udlejet boliglejemål på 1. sal på 76 m2 med udsigt til Egtved Kirke og over søen. Der er lydlofter og indbyggede spots i erhvervslejemålene.
Alle lejligheder fremstår pæne og velholdte og selve ejendommen er opført i vedligeholdelsesvenlige materialer, herunder 1. salen der er zinkinddækket.
Der er gode parkeringsforhold ved ejendommen med 16 p-pladser. Der er velfungerende ejerforening der administreres af sælger.