danbolig Erhverscenter Syd udbyder projektejendom med stort udviklingspotentiale
Med central beliggenhed i Lunderskov og tæt på Banegården ligger denne attraktive projektejendom, der tidligere har dannet ramme for Lunderskov Biograf.
Ejendommen indeholder 3 renoverede lejligheder, der alle er udlejede. Den nuværende lejeindtægt er på kr. 200.400 årlig leje.
Desuden er der forberedt til yderligere 5 nye lejligheder, der er delvist opført i det tidligere biografslokale. Der er forberedt installationer til færdiggørelse af lejlighederne, der vil placeres i 2 plan. Ejendommen er over de senere år blevet renoveret med bl.a. nyt tegltag, nye vinduer samt facadeisolering. Der er ligeledes indlagt fjernvarme i bygningen. Der er separat bygning med depotrum til alle lejligheder.
Der er gode parkeringsmuligheder på grunden og umiddelbart op til grunden.
Lunderskov er en stationsby og et jernbaneknudepunkt i Sydjylland med ca. 3.000 indbyggere. Byen ligger i Kolding Kommune og tilhører Region Syddanmark. Byen ligger ved jernbaneforbindelsen mellem Kolding og Esbjerg, og der er derfor flere afgange i timen til Kolding, som kun ligger ca. 10. min. kørsel fra Lunderskov. Byen er velforsynet med forretninger, skoler og efterskole foruden et idrætscenter i centrum af byen.