SENEST SET
FAVORITTER

Marbækvej 4, 6700 Esbjerg

Boligudlejningsejendom med 6 lejligheder

5.900.000,-
5,00 %
Pris i kr. - Afkast
SE HOS MÆGLER
Telefon +45 7610 XX XX Se nummer
E-mail xx@edc.dk Se e-mail
Mægler Bliv kontaktet
Jeg accepterer hermed, at mægler/udbyder af dette emne kan kontakte mig pr. e-mail og telefon og samtidig accepterer jeg at Ejendomstorvet.dk sender mig e-mails med lignende emner i området helt uforpligtende.
Jeg accepterer ovenstående betingelser
KONTAKT MÆGLER
GEM TIL SENERE
Sagsnummer: 67001736

Attraktiv boligudlejningsejendom med 510 m2 beboelse og 144 m2 kælder – med en penthouselejlighed på 150 m2 til fri disposition

Nu sælges denne veldrevne boligudlejningsejendom på Marbækvej 4, som rummer 6 velindrettede lejligheder, alle med eget køkken og badeværelse og alle med egne altaner.

Ejendommen er oprindelig opført i 1937, og fremstår med solide vedligeholdelsesvenlige materialer – såsom røde mursten, termoruder i hvide plastrammer og saddeltag belagt med røde tegl – og rummer ifølge BBR-meddelelsen i alt 510 m² beboelse. Hertil kommer en god, anvendelig kælder på 144 m².

Den vedligeholdelsesmæssige stand i ejendommen er generelt god, og der hersker desuden en god samhørighed med lejerne, hvor alt ånder fred og idyl og ingen problemer. Selve lejlighederne fremstår lyse og venlige, og alle på nær én (som har været beboet af samme lejer i ca. 40 år), har fået opgraderet køkken og badeværelser indenfor de seneste ca. 15 år.

Ejendommen rummer 5 stk. lejligheder på hver 72 m2, der er indrettet nogenlunde ens – med stue mod gaden og soveværelse mod gården, i midten en entré, hvorfra der også er adgang til badeværel-set og et rummeligt køkken. Alle lejligheder har egen altan mod gården. Derudover findes øverst oppe en stor penthouselejlighed på 150 m2, som sælger har beboet i årtier og som fraflyttes ifm. salget af ejendommen. Denne lejlighed er i 2 plan – med brændeovn i begge plan – og råder over 72 m2 på 2. sal samt fuld udnyttet tagetage på 78 m2. 2. salen er indrettet med entré, toilet, køkken, alrum og stue med trappe til tagetagen. Tagetagen er bl.a. indrettet med 2 sammen-hængende stuer med loft til kip, synlige hanebånd og skønne altaner i begge sider, soveværelse med lille altan mod gården og værelse med lille altan mod gaden. Derudover et skønt rummeligt badevæ-relse med muret spa og særskilt bruseniche.

Der er elmåler på hver enkelt boligenhed, hvormed lejerne betaler direkte til forsyningsselskaber. For alt øvrigt elforbrug findes en særskilt elmåler. Lejerne betaler varmeforbrug á conto iht. radiatormålere, mens vandforbrug er indeholdt i huslejen, idet der ikke er opsat selvstændige målere for vand.

Kælderen på 144 m² er tør og anvendelig og rummer bl.a. teknikrum/værksted, depotrum i varierende størrelser, cykelparkering, fælles vaske- og tørrerum samt særskilt toilet. Vaskemaskine har udlejer stillet til rådighed, mod betaling fra 4 af lejerne med hver kr. 135 pr. måned. Lejerne opkræves derud-over årligt kr. 4.800 til trappevask (udover huslejen).

Til ejendommen hører et roligt og ugeneret gårdareal, som er til fri afbenyttelse for ejendommens be-boere. Har man bil, er der gratis parkering i gaden, uden tidsbegrænsning. Er gården ikke rekreativt nok, er der ikke langt til ”Strandbyparken”, som er et grønt rekreativt område med gangstier og legeplads og et stort aktiv for beboerne i nærområdet.


Beliggenheden/nærområdet:
Ejendommen er beliggende i et eftertragtet område i Esbjerg – hvor man er lidt tilbagetrukket fra de allermest trafikerede veje og tæt på indre bys mange faciliteter. Nærområdet er kendetegnet ved etagebyggerier – primært med beboelse og kun stedvis med erhverv i stueplan.

Fra ejendommen er der kort afstand til den nordlige del af havnen, som i disse år gennemgår en større forvandling med domicilbyggerier, lystbådehavn og vandsport, badeanstalt m.m.

Ikke så langt herfra ligger desuden byens flotte stadionanlæg med bl.a. Blue Water Arena og Blue Water Dokken samt eftertragtede rekreative grønne områder.

Der er desuden ikke langt til dagligvareindkøb, med både SuperBrugsen og Netto inden for gåafstand. Strandbygade ligger ca. 75 meter væk, der er er en trafikeret færdselsåre i indre by og en forretningsgade med et varieret udbud af store som små forretninger, specialbutikker og restaurationer.

De trafikale forhold er gode, med nær forbindelse til det omkringliggende vejnet. Benytter man offentlig transport, er der ca. 1,5 km til banegården og Esbjerg Station, mens der kun er ca. 150 meter til nærmeste busstoppested i Strandbygade.

Forslag til anvendelse

Boligudlejningsejendom

Økonomi

Årlig lejeindtægt. i alt kr.
408.601,-
Årlig lejeindt. pr. etage m² kr.
801,-
Årlige driftsudgifter kr.
116.634,-
Årlige driftsudgifter pr. m²
229,-
Pris i kr.
5.900.000,-
Afkast %
5,00 %
Kr./m²
11.569,-

Lokalet

Etage areal
510 m²
Sekundært areal
0 m²
Grund areal
331 m²

Faciliteter

Altan
Badeværelse
Hanebånd
Brændeovn
Cykelparkering
Depotrum
Gratis parkering
Toilet
Gårdareal
Kælder
Parkering
Saddeltag
Køkken

Teknik

Teknikrum
Vaskemaskine

MARKEDSINDEX

Spørgsmål og svar
SYDJYLLAND / Boligudlejning / - Mar2024

SAMME PRISLEJE

Søg på flere Søg på flere
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
FREMHÆVET
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   

SAGER FRA OVER 200 ERHVERVS­MÆGLERE

Alle vores mæglere