Markant udlejningsejendom i Grindsted til salg
Introduktion:
Nordicals erhvervsmæglere udbyder markant udlejningsejendom beliggende centralt i Grindsted. En spændende ejendom med mange muligheder, hvor den 308 m² store uudnyttede tagetage kan ombygges til flere boliger eller én stor penthouse lejlighed.
Beliggenhed:
Ejendommen har bedste beliggenhed på Torvet i Grindsted, som forbinder byens butikker, banker og restauranter.
Beskrivelse:
Ejendommen fremstår pæn og har mange fine detaljer fra det oprindelige byggeri, som giver ejendommen en speciel charme. Specielt tårnet placeret midt på bygningen, giver et markant blikfang fra byens torv.
Ejendommen er indrettet med en hall med klinkegulv, som giver adgang til ejendommens øvrige etager, som indeholder lejligheder i forskellige størrelser. I stueplan findes ligeledes med egen separat indgang ud til Torvet, tidligere restaurant, som idag anvendes af liberalt erhverv. Ydermere findes et mindre lejemål, som pt. er ledigt.
Ejendommen har en stor kælder, som er opdelt i 2. På den ene side findes et stort kælderlejemål, som er indrettet og kan udlejes til bar og diskotek, med egen udvendig indgang. Fra bagsiden er adgang til den anden side, som har cykelkælder, installationer og opbevaring.
Tagetagen på 308 m² er pt. uudnyttet, men giver rig mulighed for enten at lave flere boliger eller lave én stor penthouse lejlighed i centrum af Grindsted. Man vil kunne udnytte den rundbuede øverste del af bygningens tårn og dermed få noget helt unikt, som ikke ville kunne fås andre steder. For at lave denne udvidelse, skal taget skiftes samtidigt.
Bag ejendommen er udlagt fælles gårdanlæg som deles med Vestjysk Bank, hvor der tilhører ejendommen 9 p-pladser.
Sælger kunne evt. være interesseret i bytte med anden ejendom.
Er du interesseret i at høre nærmere eller booke en fremvisning - kontakt Nordicals på 7611 0160