Investeringsejendom i Køge – 3 boliglejemål – 1 erhvervslejemål
• Central placering på Nørregade i hjertet af Køge
• Stor lejlighed 205 m² tom ved overtagelse
• 3 boliglejemål i varierende størrelse samt et erhvervslejemål i stueplan
• Stabile lejere
• God stand med stor synlig facade ud til Nørregade
Ejendommen er en flot velholdt udlejningsejendom på Nørregade i Køge. Ejendommen har flot pudset facade ud mod Nørregade. Der er adgang til ejendommen både fra Nørregade og fra Bjerggade.
Ejendommen indeholder et erhvervslejemål og tre boliglejemål, samt mindre opbevaringsrum.
Erhvervsdelen er udlejet til Slap Af Bar, som driver bar fra lejemålet og har gjort det i mange år. Facaden er indrettet med store synlige vinduer, som giver gode eksponeringsmuligheder direkte ud til Nørregade. Lejemålet er i stueplan indrettet med stort åbent barmiljø. Bagerst i lejemål er der toiletforhold og et anrettet køkken. I kælderniveau er der opbevaring, kompressorer, fadølsinstallationer og ejendommens fjernvarme anlæg. Kælderen er tør og der er ikke installeret dykpumpe eller afløb. Der har ikke været behov for dette.
Ejendommens tre boliglejemål er i varierende størrelse.
Ejendommens største lejlighed er placeret med facade ud mod Nørregade og er på 205 m². Denne kan være tom ved overtagelse af ejendommen. Den har egen indgang og den er fordelt på to plan. På 1. sal finder man stor fordelingsentre, hvorfra der er adgang til stor vinkelstue, stort køkken med spiseplads, toilet med bad og vaskemaskine-/tørretumbler, udgang til stor åben terrasse samt en trappe op til 2. sal. Når man kommer op på 2. sal mødes man af åbent areal som i dag er indrettet til kontor. Herfra er der adgang til tre soveværelser samt toilet-/badeværelse. Hele lejemålet fremstår i rigtig god stand.
Ejendommens mindste lejemål er på 49 m². Lejligheden har egen udvendig trappe fra ejendommens gård og er placeret på 1. sal. Der er vinduer ud til ejendommens gård. Lejemålet består af køkken/opholdsrum, badeværelse samt værelse med ovenlys vindue. Fremstår i god stand.
Ejendommens sidste lejemål er på 93 m². Lejemål er placeret på 1. sal og har egen indvendig trappe. Lejemål består af køkken/stue, badeværelse, samt to værelser.
Alle lejligheder har egne målere på el og vand, tilknyttet opbevaringsrum og har alle vaskemaskiner installeret i lejlighederne. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Til ejendommen er der tilknyttet vejareal ned til Bjerggade samt parkeringspladser oppe bag ved ejendommen. Ejendommens gårdareal deles med naboejendommen.