Den gamle Amtmandsbolig Christineberg er til salg.Smuk fredet ejendom med skøn beliggenhed midt i byen.
Den gamle Amtmandsbolig Christineberg er til salg.
Smuk fredet ejendom med skøn beliggenhed midt i byen og alligevel med luft omkring sig. Ejendommen er opført i 1828 som bolig for amtmanden.
Ejendommen indeholder to enheder:
Erhvervsdelen er udlejet til erhvervslejer (reklamebureau). Lejemålet ligger primært i stueetagen i flotte og renoverede lokaler fyldt med historiske detaljer og historier. De tunge fyldingsdøre vidner om, at her er talt om meget, der ikke ”kom andre ved”. Lejemålet er renoveret med respekt for historien (og fredningen).
Udover stueetagen indeholder erhvervslejemålet en del af første sal.
På første sal ligger ligeledes boligen, der pt. står ledig for køber. Lejligheden er 210 m² og er fyldt med hyggelige hjørner og kroge. Drømmer du selv om at bo centralt i en stor lejlighed med luft omkring er dette en oplagt mulighed.
Tagetagen står delvist uudnyttet og delvist udnyttet til arkiv.
I ejendommens gård er der parkeringsmulighed i fællesskab med naboen.
Ejendommen er under udstykning. Der bygges boliger i den del der frastykkes ejendommen (Sandgade 14).