OBS. billederne i dette materiale er fra lignende lejemål.
Her får du muligheden for at investere i en udlejet bolig der er bygget i 2019. Ejendommen er beliggende på Rødtjørnen, som er en af de mange udstykninger i Torsted ud mod Hatting.
Ejendommen er på 120 m² og har derudover en 37 m² stor garage. Det er muligt at udvide boligarealet ved at inddrage garagen. Boligen er opført med ensidig taghælding i en flot lys mursten.
Kvadratmeterne er udnyttet optimalt, og boligen indeholder 3 gode værelser, et lyst badeværelse med stor bruseniche, væghængt toilet og et godt bryggers med direkte adgang til garagen. Fra værelsesafdelingen kommer du til det store rummelige køkken/alrum og stue, som har et skønt lysindfald fra de store syd- og vestvendte vinduespartier. Fra køkken/alrummet er der endvidere direkte adgang ud til den sydvendte terrasse. Inventar i køkken og bryggers er fra HTH.
Boligen er beliggende på en grund på 819 m², og der er derfor en god stor have til ejendommene, som lejeren selv holder.
Ejendommen er opvarmet med fjernvarme. Lejeren betaler forbrug direkte til forsyningsværkerne.
Området er et meget attraktivt område for især unge par og børnefamilier.
Få minutter fra boligerne er er der flere børnehaver, Østerhåbsskolen, Rema1000 og sportsplads. Desuden bliver der opført en stor aktivitetspark ved siden af skolen.